Selvrangsagelse?

Altså. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive et indlæg, der omhandlede Prins Henrik. Dels fordi jeg ikke er royalist, dels fordi jeg ikke rigtig har noget at sige i dén sammenhæng. Manden var gammel, levede ikke specielt sundt, vejede for meget, røg. Det er vel forventeligt, at man kradser af på et tidpunkt i dén alder.g1f

Alligevel fornægter min opvækst i Fredensborg sig ikke rigtig. Jeg har som barn og teenager brugt området omkring slottet rigtig meget, været på ekskurtioner i Slotsparken, kysset med kærester i Slotsparken, drukket mig fuld på sidste skoledag i Slotsparken, løbet skolernes motionsløb i Slotsparken, sejlet på Esrum Sø og meget andet. Som voksen har jeg også taget mine unger med dertil flere gange, når vejret var dejligt en sommerdag. For at gense fordums tider, fortælle børnene om min egen barndom, spise en is, gå en tur i parken og ved søen. Det har været en stor del af mit liv, den by og dets slot. Men jeg har aldrig tænkt så meget over, hvem det egentlig var, der boede derinde. Mine forældre er typiske 68’ere, som synes, lortet skal afskaffes, og jeg er tilbøjelig til at være enig. Jeg synes simpelthen ikke, der er rimelighed i, at fordi man tilfældigvis er født ind i en bestemt familie, så får man et liv betalt på 1. klasse, og uanset hvor meget, de ‘arbejder’, så kommer de aldrig til at knokle så meget som os andre. De har folk til det grove, og jeg er sikker på, at Dronningen aldrig er blevet sendt hjem fra sygehuset efter en eller anden operation med besked om at tage det roligt et par dage og så i øvrigt nøjes med et par Panodiler til at tage smerterne. Der er ingen i dén familie, der kommer til at dø af relativt banale sygdomme, fordi de må vente i timer på skadestuerne, eller fordi en idiotisk vagtlæge giver besked om at tage to af førnævnte smertestillende – hvorefter man dør af en blodprop i hjertet! Næh, de bliver om nødvendigt fløjet direkte ind til de ypperste læger og de mest omfattende undersøgelser ved den mindste afvigelse fra normalen, og de betaler ikke engang skat! Eller – vent lidt. Gør de faktisk det? Men så er det af den apanage, som vi andre har betalt til. Min pointe er, at bare fordi de er Rex, er de langt bedre stillet end resten af landet. Og de har ikke gjort noget for det selv. Det er jo ikke fordi, de har slidt i det og opnået en stor formue, som andre i landet har. Dét har jeg langt mere respekt for. Bevares, de fleste af dem har selvfølgelig heller ikke selv bedt om at blive født ind i kongefamilien, men nogle af dem har valgt det til. Og så må man tage dét med, som nu engang hører med. Derfor har det også altid forekommet mig klynkeagtigt, arrogant og ynkeligt, når Henri har beklaget sig over sin (manglende) status. Hold nu kæft og nyd, at du kan rejse verden rundt på skatteborgernes regning. Æde og drikke og sove længe. Gå på jagt, se på kunst og sejle. Og.så.videre.

Men når det er sagt, så var han også den, der var mest nede på jorden. Hvis man kan være det i hans position, trods alt. Der er ingen tvivl om, at han har været et prægtigt menneske. Det har man tydeligt kunne læse, hvis man har fulgt lidt med gennem tiderne. Ja, han havnede i vores land i det helt forkerte årti, for mens vi alle sovsede rundt i træskostøvler, parkacoat og lilla ble, fri hash og lange tøjler, så kom han med en anden baggrund. Selvfølgelig måtte det gå galt, at han er fra en del af verden med væsentligt strengere opdragelsesmetoder end 70’ernes Danmark. Han havde ikke en chance. Og fordi folk, der taler med kraftig accent ofte fejlagtigt opfattes som dummere end os andre, så var løbet jo kørt.

De fleste af os har det, ganske ligesom den franske Grand-Papa, heldigvis med at blive rundere, blødere og mildere med alderen. Således også mig selv, som godt kan se, at jeg måske har dømt ham lidt hårdt i mine voksne år. Jeg mener stadig alt det ovenstående, men jeg har, i min iver efter at retfærdiggøre, hvorfor Kongehuset bør afskaffes, helt overset mennesket i manden selv. Jeg tror, han var skøn at være i nærheden af. Inspirerende og indsigtsfuld. Han har gerne villet danskerne, men han har ikke altid fået lov. Og rigtig mange danskere har tænkt det samme, alt at dømme efter de store blomsterhav ved landets slotte og det enorme opbud af mennesker, der har befundet sig på ruterne, hvor hans kiste (det ER altså en kiste! Der er skutte låg på en båre) er fragtet rundt. Således er medierne nu også begyndt at tale om danskernes skyldfølelse, selvom det måske er et lidt stort ord at bruge her. Måske pressen har noget skyldfølelse, mens de diskuterer, om de har mobbet ham eller ej. Og sådan kan de nok blive ved længe efter, at prinsen er bisat og asken spredt ud.

Har jeg så været ude at lægge blomster eller defilere forbi hans kiste? Nej. Jeg er hverken royalist eller hykler. Det er fint, at de, der altid har syntes, Kongefamilien er fjong, gør de ting. Og han ville elske at vide, han lå dér – på Castrum Doloris som en anden konge – men jeg tror egentlig ikke, han ville bryde sig så meget om resten. Alt det højtidelige. Han ville nok hellere ha’ drukket noget god vin og spist noget foie gras, snakket og grinet sammen med folket eller sin familie. Og det havde også kostet os andre noget mindre, for det er dyrt at fejre nogen en hel uge ind i døden. Men altså. Jeg under ham opmærksomheden. Omend den er en postgang for sent. Ikke, fordi han er kongelig. Men fordi han var et misforstået menneske.

Reklamer

Når alderen trykker

Jaja, bevares – er altså kun et sted i 40’erne, selvom jeg nogle dage mere føler mig i 80’erne (og en sjælden gang imellem i 20’erne. Men så synes ungerne, jeg er pinlig, så det snakker vi ikke så meget om), og jeg kan da godt mærke, jeg ikke er purung længere. Synes dog ikke, jeg mærker gevaldigt meget til det at blive ældre, hvis man ser bort fra nogle ekstra kilo (det var de der løbesko, vi kom fra. Jamen, vejret har jo været elendigt hele februar!), virkelig slemme tømmermænd, bare jeg kommer sent i seng, endda uden at drikke, dårlig nattesøvn (jeg vågner seriøst 25 gange hver nat), mindre overskud, gråt hår, rynker, kun en tsk’en og et skuldertræk tilovers for alt, der bare ligner reality (afskyr det simpelthen!), og jeg ser selvfølgelig stadig lige så forrygende ud, som jeg gjorde for 25 år siden (!)… næsten da. Eller, på en god dag. Man kan da kende mig. Tror jeg. Men altså.

Nu har jeg nogen tid så lagt mærke til, at synet på mit ene øje var lidt underligt. Især, når jeg læser, bliver jeg med det samme irriteret i det øje og kan ikke rigtig finde en afstand, der passer begge øjne at holde bogen i. Jeg elsker bøger, så det er faktisk et problem for mig, at jeg hurtigt må opgive læsningen, så derfor måtte jeg afsted til optiker. Og den er god nok – hun mente også, det er tid til læsebriller. Så jeg har investeret i et par lækre, enkle, sorte briller. Så mærkeligt at skulle bruge briller nu. Var så heldig, at der er 85% på mange af deres stel, så jeg fik et par flotte Burberry op under neglene til ingen penge. Ikke fordi det skulle være en mærkevare, for jeg prøvede alle mulige par, og så kom optikeren med det par, jeg nu har købt. De sad bare pænt og klæder mig rigtig godt, så derfor faldt valget på dem. Gad godt bare kunne gå i Tiger og købe et billigt par eller tre, men jeg har ikke ens syn på begge øjne. Typisk. Så jeg må ha’ nogle briller, der er lavet til mig, og nu er det bare at vente, til de sender en sms om, at jeg kan hente dem. Glæder mig næsten helt, for det er godt nok generende – især når først man er opmærksom på det. Så læser jeg bare med det ene øje lukket indtil da. Eller ser TV 🧐 God weekend.

 

Det var den der sommerferie…

…vi kom fra. Nu er ferien endelig fastlagt, pladsen bestilt, og resten ordner sig hen ad vejen. Sådan er det hvert år – der er altid lige en vagt, der skal byttes, og skal vi nu tage hjem tirsdag eller onsdag. Den slags småting. Som altid, når der kommer datoer på, begynder jeg at glæde mig endnu mere. Jeg ved jo, hvad jeg skal over til, og hvis vejret nu arter sig – TÆNK nu, hvis sommeren faktisk blev fantastisk; jamen, så er der bare ingen steder, der er bedre at befinde sig, end på Bornholm. Jeg véd godt, Gæsten i Allinge først har et musikprogram klar i marts-april, alligevel tjekker jeg ind på deres side jævnligt – bare for at suge lidt atmosfære til mig 😉 Jeg kigger på de bogstavelig talt tusindvis af billeder, jeg har derovrefra. Kigger endnu mere på huse (ak, det stopper aldrig) og hygger mig på Instragram med #bornholm – både egne og andres fotos.

Nogle af grundene til, jeg er så glad for at komme der, er, at der er alt, hvad hjertet begærer, inden for rækkevidde. Naturen er fantastisk, uanset om du er til rå klipper eller hvide strande, skov eller mark. Der er altid noget at se og tage sig til – sejl over til Christiansø, som er forunderlig, smuk og rolig, og hvor man føler sig hensat til en anden tid. Mest, fordi der ikke er biler. Eller tag til Opalsøen og svæv henover den i 50 meters højde, hvis du er til adrenalinkick. Gå Hammerknuden rundt efter evne og behov – 2-10 km, hvis du er naturtypen. Der er både klipper, havudsigt og får på din vej. Og hvis du er bidt af vores alle sammens historie, så læg vejen forbi altid smukke Hammershus. Man kan stadig høre ånder hviske og hestehoves trampen over de toppede, blankslidte sten, som fortæller historier fra en svunden tid. Hvis du ikke kan høre det, kan du tage på ‘nat-tur’ med en mand, som kan historien, naturvejleder Jens Ole Fassel. Så går man derop (med godt med tøj på, der er koldt, når det er mørkt, for det blæser stort set altid deroppe!) med olielamper og lader sig underholde af Jens’ fortællinger om Leonora Christina og Corfitz Ulfeldts narrestreger og et par andre sidebemærkninger.

Man kan også, på en varm sommerdag, smutte forbi Kalas i Sandvig og sætte sig på deres skønne terrasse med den uforstyrrede havudsigt og spise deres hjemmelavede is eller drikke en kom kaffe. Tag en bog med, det er svært at komme derfra. Man kan også hente virkelig lækker thaimad hos Renu i Gudhjem og sætte sig op på Bokul eller ned på havnen og spise. Eller tag til Svaneke, gå på Bryghuset og spis, sus forbi bolchemageriet og køb lækkerier med hjem. Besøg den gamle købmandshandel og rund Hullehavn (med badetøjet under armen, hvis det er badevejr), hvor du også kan få is og kaffe eller en sandwich på Øst for Paradis. Tag til Dueodde, hvis du vil ha’ sand under fødderne (medbring vand, der er langt ind fra stranden, når du først har lagt dig til rette – og lad nu VÆRE med at samlede de behårede bæster op, der ormer rundt dernede, de giver både mennesker og dyr grimt udslæt).

Ej, det går ikke, det her. Jeg kan nemlig blive ved. Måske skulle jeg lave et indlæg om hvert af de mange steder, vi synes, er noget helt særligt eller bare ekstra hyggeligt. Men ellers taler billederne vel for sig selv 🙂

Billede 02-08-2013 12.34.46
Udsigt over Gudhjem fra toppen af Bokul. Yndlingssted!
Billede 25-07-2013 13.08.16
Udsigt over Christiansø fra Store Tårn, som er fyrtårnet
Billede 01-08-2014 22.12.38
‘Nattevandring’ på Hammershus
Billede 25-07-2014 11.04.37 (1)
Svaneke Fyr ved Hullehavn

Vinterferie om et øjeblik

Jeg glæder mig godt nok til at holde vinterferie! Vi har ingen planer, intet, vi skal nå, og for første gang i snart et år, skal vi heller ingen steder i vores ferie. Den slags er der en vis værdi i – eller, vi var også hjemme i juleferien, hvor min mand i øvrigt heller ikke havde ferie, men den er jo gerne ret proppet med begivenheder, så det er simpelthen så fedt, at vi bare har en blank uge liggende foran os. Selv min mand har ferie denne gang og skal ikke lige afsted et døgn eller to, som det tit er tilfældet, så jeg tror, vi får en god omgang kvalitetstid sammen alle sammen. Begge unger har lige haft noget udefinerbar feber, som hurtigt var ovre, så jeg satser hårdt på, alle er raske. Hele ugen. Sådan var det bestemt ikke, da de var mindre – det er egentlig dér, det stammer fra, det med at vi ingen planer har i uge 7. Elsker, at der er plads til brunch, spontane bif- eller svømmehalsture, gode gåture, hygge med venner, der opstår ud af det blå og tid til at læse gode bøger og drikke vin. Og, oh yes, sove længe og gå sent i seng. Så når klokken slår 16 i morgen, kan I ikke se mig for bare røv og skosåler!

… er det så kun mig, eller kan I også få stress næsten inden ferien er startet, over at den går så hurtigt?? Kommer faktisk også til at tænke på, at vores stue trænger til at blive malet. Og at lampen over trappen jo er hevet ned, fordi den var kaput, og at vi bør få anskaffet en ny. Og at terrassen skal ryddes for gamle planter… og skuret! Skuret er proppet med alskens sager, vi faktisk burde få ryddet op og ud i. Tør slet ikke tænke på, hvad der faktisk ligger derude af børnetøj og -udstyr, værktøj, havemøbler, campinggrej. Og en brændeovn. Ej, nogen burde seriøst gøre noget ved det!

 

 

Nedetid

Hvis der er noget, der kan gøre mig virkelig vanvittig, så er det, at ens computer pludselig ikke kan starte. Helt ud af den blå luft! Har seriøst brugt et døgn på først at forsøge at finde ud af, hvad der var galt med maskinen (lykkedes ikke), hvordan jeg kunne redde data (lykkedes ikke), og om jeg kunne få den op at køre, uden at skulle geninstallere hele møget. Lykkedes så heller slet ikke! Så var jeg sur. Især over at skulle bruge hele min fredag eftermiddag og aften og hele min lørdag, inden vi kørte til middag hos min søster og svoger (som skal være forældre, fik vi at vide ❤️❤️❤️ Weekenden alligevel lidt reddet – der var flere ting, som havde ødelagt den for mig, så humøret var ikke det bedste) på at få lortet (Ja, undskyld, bliver stadig lidt rasende på indersiden over det) til at opføre sig nogenlunde normalt.

Nu kører den så. Som en helt nyt maskine. Altså på den tomme og mangelfulde måde, og jeg kan fortsætte med at hente programmer, installere, bruge tid på at sætte maskinen op – I ved, alle de der små detaljer, man efterhånden retter til, så ens maskine er præcis, som man gerne vil ha’ den. Rode med koder, back-up og billeder. Og alt muligt andet, som den her weekend bare slet ikke skulle have været brugt på. Øv. Men kan jo heller ikke helt ha’, den ikke er sig selv… Oven i alt det, kan jeg godt mærke, jeg ikke helt stoler på den nu. Hvornår går den ned næste gang? Hvorfor gik den overhovedet ned til at starte med? Hvis jeg vidste dét, ville jeg ikke være så bekymret, men jeg aner det simpelthen ikke. Eller – jeg aner, at jeg havde opdateret styresystemet, og så var det som om, et eller andet var lidt mærkeligt et par dage. Og SÅ ville den ikke mere!

Nå. Undskyld. Det blev sgu lidt nørdet og kedeligt. Men for filan, hvor er den slags dog en belastende tidsrøver. Så det måtte lige ud af systemet – fil jeg sagt, at min bil også skal på værksted for mange tusinde kroner i næste uge? God søndag.

Hm.

Jeg synes godt nok, dagene går med sygdom for tiden. Jeg er ved at skrabe en rigtig god forkølelse til mig, kan jeg mærke, og forleden havde min dreng pludselig høj feber. Sådan helt ud af det blå uden forudgående klagen over ondt eller andet. Han sagde bare ‘Mor, jeg har lidt ondt i hovedet, og jeg fryser faktisk også. Mon jeg har feber?’. Det havde han; 39.4. Bum. Blev helt bekymret for, om han skulle til at have influenza – har hørt, den er ret hård i år, både herhjemme og i England og USA. Lå det meste af natten som en anden nybagt førstegangsmor og lyttede til hans vejrtrækning, mens jeg registrerede, at feberen måtte stige igen, når han gav sig. Når jeg så endelig sov, så var han vågen og prikkede til mig med alle mulige ting, han lige ville informere om. Men allerede dagen efter – og lige siden – har han kun haft knap 38, så det er en ren ferie for ham at være syg.

Så dagene suser forbi, mens vi venter på, at januar bliver til februar, som bliver til… forår. Håber jeg godt nok. Mand, vi føler os vist alle sammen snydt for både lækkert forår og dejlig sommer! Og ordentlig vinter sådan set også. Hader det her grå-brune ikke-vejr. Håber virkelig, i år retter op på dét, så vi kan få lidt flere vitaminer gennem huden og mere grillmad gennem munden 😉 Tror faktisk ikke, vi sad ude på vores terrasse i sommer mere end en enkelt gang eller to. For koldt. Eller regnfuldt. Eller blæsende…

Nå. Men. Jeg har ikke noget at sige, så jeg tjekker ind, når jeg har andet end snot på hjernen. Vil finde næsespray og kleenex og gå tidligt i seng. Sov godt.

Kaffe og lidt god mad

Det er da dejligt på sådan en almindelig, grå og lidt kedelig torsdag i januar at komme hjem til familien, få en god kom kaffe og se sin mand drage i byen for at købe ind til lækker aftensmad, han har valgt. Således står den på noget med mørbrad, pasta og hvidvinssovs lidt senere – jeg er ikke engang helt sikker på, hvad det egentlig er, han har gang i, men det lyder lækkert.

Vi nyder alle sammen godt af, at han er rigtig god til at lave mad, og at han også har kastet sig ud i at afprøve en masse nye opskrifter siden nytår. Vi var simpelthen løbet træt i alle de gamle travere, og vi ville egentlig også gerne spise lidt sundere på hverdagene. Med undtagelser, selvfølgelig, ellers bliver det for kedeligt. Og så er det, han lige sniger sådan et måltid ind på en torsdag og gør det hele lidt hyggeligere. Og så er det som om, weekenden næsten er her. Det er den jo også lige om lidt…

Hvis du på en eller anden måde er havnet her på min blog, så læser du garanteret en masse fede blogs jævnligt. Alligevel vil jeg skynde mig at sende dig over til Valdemarsro, i tilfælde af, du ikke kender hende. Hvis du er glad for mad, ligesom os, så er hun et fantastisk sted. Der er simpelthen inspiration og opskrifter i alle afskygninger, og der er også hjælp at hente, da hun lægger videoer af fremstillingen ud på Youtube, ligesom hun altid er super sød til at svare på ens spørgsmål på mailen. Og nej, jeg kender hende ikke, men det er altid værd at nævne gode ting. Afsted med dig 🙂 Du bliver glad i både munden og maven, I promise!

Rigtig god torsdag – og god weekend.